Når du, i det sansebaserede Yin yoga, bevæger dig stille, langsomt og nysgerrigt undersøgende; nærmest flydende som vand, samt bruger forskellige massage bolde og blokke på kroppen, er det for at 'vække/styrke' og berolige nervesystemet, via sanserne.
Alle de forskellige subtile sansninger vi arbejder med, øger din krops og dit nervesystems evne til at rumme forskellige fornemmelser og følelser.
Derfor arbejder vi bevidst med alle sanserne i yoga- ikke kun de sanser vi oftest tænker på; syns- smags- lugte- og høre sanserne, men også:
Ved at arbejde med sanserne kan vi regulere nervesystemet og øge kapaciteten, øge evnen til at rumme forskellige fornemmelser og følelser.
Mere konkrete input = bedre output.
Taktil/følesansen = sansereceptorer der sidder overalt i vævet og kan registrere temperaturer, underlag og overflader. Især taktilsansen i dine hænder og fødder, er vigtige ifht din opfattelse af dine omgivelser.
Interoceptionen = bevidstheden om din egen indre kropsfornemmelse. Denne sans registrerer ændringer indeni dig. Den får både input fra organerne og huden og registrerer alle kropslige fornemmelser både fysiologisk, mentalt og følelsesmæssigt. Altså 'evnen til at mærke dig selv'.
Proprioceptionen = muskel/led-sansen. At kunne 'fornemme' dig selv. Den sans der registrerer alle dine bevægelser og gør at du fx kan bevæge dig i mørket, uden at miste balancen.
Vestibulærsansen= der registrerer hovedets bevægelser ifht tyngdekraften og hjælper dig med at orienterer dig i begreberne op/ned, højre/venstre, over/under og dreje rundt. Vestibulær systemet er placeret i øret og samarbejder med synet og er din evne til at kunne bevæge dig jævnt, kontrolleret og stabilt.
Et overbelastet nervesystem, eller et nervesystem i ubalance, kan Problemer med nogle af disse ovenstående sanser kan give forskellige symptomer som fx smerter, svimmelhed, rygproblemer, stivhed, nedsat kropsfornemmelse, nedsat sult-mæthedsfornemmelse, for høj/lav smertetærskel og mange flere, alt efter hvilke sanser der ikke 'virker' som de skal.
(fx efter en længere periode med stress).
I Yin yoga'en guider jeg dig til at mærke ændringer, fremfor at lede efter noget bestemt eller dømme og vurdere det du mærker.
At være nærværende med dig selv og registrere ændringer i en muskel, i dit åndedræt, din kropstemperatur osv, træner din interoception.
Når du fast praktiserer det sansebaserede Yin, vil du med tiden blive bedre til at mærke dig selv, din krop og din krops grænser.
Det kan du overføre til livet udenfor yogamåtten; at blive bedre til at mærke dine behov og herfra kan du begynde at sige ja/nej til ting, baseret på de input der kommer fra dit nervesystem, frem for dine tanker om det. (Fx tanker om at du 'burde' eller du tror der forventes noget bestemt af dig).
"Det du gerne vil kunne i krigstid, må du ove i fredstid"
At praktisere yoga er altså at arbejde med din krops evne til at regulere sig selv. Og vi gør det i fredstid- et trygt og roligt sted; på yogamåtten.
0 Comments